Indkaldelse til årets generalforsamling i Fynshav Bylaug Generalforsamlingen afholdes i Bakkehuset, Bakken 8, Fynshav, torsdag den 23. april 2026 Kom og spis med os: Vi starter med fællesspisning kl. 18 Både børn og voksne er velkomne – også selvom ikke alle ønsker at blive til selve generalforsamlingen. Generalforsamlingen starter kl. 19. I anledningen af at vores generalforsamling i år ligger på Danmarks nationale Klimahandledag, så er Bylauget vært ved en velsmagende og klimavenlig aftensmad. Husk tilmelding: For at sikre at vi har mad nok – og samtidig undgå madspild, bedes I melde jer til på sms til Trine Krogh Fisker på 40332083 eller mail til kontakt@fynshav.dk senest den 19. april. Selve generalforsamlingen indkaldes her i henhold til vedtægterne og afholdes jævnfør disse. Dagsorden: 1. Valg af ordstyrer 2. Valg af referent 3. Aflæggelse af beretning 4. Aflæggelse af regnskab 5. Valg af bestyrelsesmedlemmer På valg er:  Alea Mayoh Moreno (indtrådt som suppleant efter Kim Bylov Hansen)  Bjarne Petersen (modtager ikke genvalg)  Carsten Rehling Jensen 6. Valg af suppleanter 7. Valg af revisor 8. Indkomne forslag 9. Evt. Vi kan allerede nu afsløre, at bestyrelsen kommer med et forslag til ændringer i vedtægterne. Forslaget til ændringerne kan ses på Fynshav.dk og på vores Facebook-side. PS: Skal vi bytte? Samme dag igangsætter vi en prøveperiode med ”Tøjbytte-stativ” og ”Brætspils-bytte-reol” i Bakkehuset. De to klimavenlige tiltag bliver testet af i Bakkehuset – hvor der i forvejen er en fin Bogbytte-reol. Åbningstid for Bytteriet i Bakkehuset annonceres senere her på Fynshav Bylaugs FB side