I disse dage fylder valgplakaterne i bybilledet – og selvfølgelig kan du vælge at søge indflydelse ved at stille op til byrådet eller regionen – men der er også andre – mere “lokale” muligheder, helt uden partipolitik!
Sønderborg kommune er jo stor og mangfoldig – og vi har derfor en særlig opgave i de mindre samfund med at være opmærksom på vores mere lokaleforhold.
- Hvordan har vi lyst til at det skal være at bo her i smørhullet?
- Hvad kan vi gøre for at sikre at vores by – og dermed også vores huse er attraktive for mulige tilflyttere?
- Hvad er det gode ved at bo her? – og hvordan bevarer vi det? – og udbreder det, hvis muligt?
- Hvad kunne du godt tænke dig mere af? – mindre af?
- Hvad kan vi selv gøre?
- Hvad skal vi arbejde for at få kommunen til at hjælpe os med?
- Hvad kan vi evt. søge fondsmidler til – og løfte selv?
- osv.
Send en SMS eller ring til Trine på 40332083, hvis du er interesseret i at bidrage til vores arbejde – vi mødes 6-10 gange om året og fastlægger ambitionsniveauet ud fra de ressourcer, vi har til rådighed.
Vi mangler pt 1 bestyrelsesmedlem og 2 suppleanter.
Så kom ud af busken – meld dig som medlem i Bylaugets bestyrelse – og vær med til at arbejde med så forskellige ting som:
- Sct. Hans festen (hvor vi dog også har mange hjælpere)
- Lokale ad hoc arrangementer – fx Groove i Fynshav
- Beredskabsplan – skal vi have en for hele byen – hvad kan og skal vi løfte lokalt?
- Ny udviklingsplan for Fynshav
- Dialog med kommunen om mulige tiltag, fx etablering af en hundeskov, ændringer i Kommuneplanen
- Opdatering af Bylaugets vedtægter; hvad er vigtigt at få med?
- Konkrete tiltag, hvor vi byder vores ny-tilflyttede borgere velkommen
- Vi har et rigt foreningsliv, men hvordan får “nye” overblik over mulighederne – kan vi fx samle informationen ét sted?
- Opslag på SoMe og hjemmeside – hvordan holder vi alle informeret
…. og sikkert meget mere, hvis der er idéer og arbejdskraft til det 🙂
Vi glæder os til at høre fra dig!